Elefantspillet starter, når der på valserne opnås 3 Elefanthoveder, eller spillet kan vælges fra Valgfrit Spil. Spillet er aktivt i 15 spil, eller indtil Jackpot i 20, 40 eller 60 spil opnås fra Jackpot Chance.
På alle 3 valser findes flere stjerner, der knytter sig til Elefantspillet. Når stjernerne opnås på centerlinien, aktiveres spillet, uanset om spilleren har flere linier aktive.
Sålænge Elefantspillet er aktivt, vil 1, 2 eller 3 stjerner på centerlinien give gevinst i den tilsvarende vandrette række i spillet. Når en gevinst er givet, forbliver gevinsten tændt, og gevinsten kan ikke gives igen. Er en række fyldt, vælges rækken ovenover.
Hold er tilladt under spillet efter de kendte regler for hold, og når hold er muligt, og spilleren opnår 1 eller 2 stjerner, gives følgende valg, inden spillet aktiveres:
Valg 1:
Spilleren ønsker at få sin gevinst med det samme. Der trykkes på TAG GEVINST knappen, og der flashes mellem de ikke tændte felter på den vandrette række ud for 1 stjerne ved 1 vundet stjerne, og ud for 2 stjerner ved 2 vundne stjerner.
Valg 2:
Spilleren vil forsøge at opnå flere stjerner ved at foretage hold og gemmer gevinsten til næste spil. Der trykkes på HOLD GEVINST knappen. Lykkes det for spilleren at få flere stjerner, så der f.eks. er 2 i alt, flashes der imellem de ikke tændte felter på den vandrette række ud for de 2 stjerner. Skulle spilleren være så heldig at opnå 3 stjerner på centerlinien, flashes der imellem de ikke tændte felter på den vandrette række ud for de 3 stjerner.
Når både Bonus og Topspil er opnået, vil efterfølgende 3 stjerner hver gang give Jackpot Chance.